Syng dig glad
发布时间:2026-09-12 | 浏览:1
> Syng dig glad
Mennesket har gennem alle tider sunget sammen i forbindelse med ceremonier og højtider af forskellig art, men også for at komme gennem svære tider. Fællessang skaber samhørighed og ydermere har det vist sig at have en god indvirkning på det fysiologiske.
Når vi synger, trækker vi vejret dybere, og det har en indvirkning på iltning af blodet, regulering af blodtrykket, men også immunforsvaret skærpes ved sang.
Korsang er en mere struktureret form for fællessang. Vi varmer krop og stemme op sammen, inden vi synger forskellige årstidssange og viser. Måske har et par deltagere mod på at synge et vers sammen alene eller vi vover os ud i en kanon. Korsang får humøret til at stige, det er et samvær, hvor følelser og erindringer deles i et trygt fællesskab og følelsen af at være inkluderet præcis, som vi er, er fremherskende.
På DR har der kørt en serie om demenskor efteråret 2024, som bekræfter ovenstående.
Nærum Kirke har i et samarbejde med musikterapeut, Ulla Lau Hyldgård, valgt at udbyde demenskor. Korsangen er målrettet demensramte og deres pårørende, men alle er velkomne.
Det er godt, hvis de demensramte er i stand til at følge simple opvarmningsøvelser, såsom træk vejret ind og ud, synge små opvarmningsstrofer sammen og orientere sig i forhold til omgivelser og de sange, der synges.
“Syng dig glad - koret” ledes af Ulla Lau Hyldgård. Tilmelding på mail: ullalau@gmail.com Det er gratis at deltage. Koret øver torsdage kl. 14.45 - 15.45 i kirken. Datoer i efteråret: 20/8; 27/8; 3/9(med efterfølgende kaffe) 10/9; 17/9; 24/9; 1/10; 8/10; 22/10(med efterfølgende kaffe) 29/10; 5/11; 12/11; 19/11; 26/11(Koncert kl.15.00 med efterfølgende kaffe) Torsdag den 24. september kl. 15.00: Gudstjeneste med “Syng dig glad”-koret med efterfølgende kaffe og samvær. Torsdag den 26. november kl. 15.00: Koncert med “Syng dig glad”-koret med efterfølgende kaffe og samvær.
Torsdage kl. 14.45 til 15.45 i kirkerummet, Nærum Kirke. Kirkeåsen 10, 2850 Nærum.
Tilmelding til kontakt@ullalauhyldgaard.dk